|
Aflysning af kampe Skulle det blive nødvendigt at aflyse eller at flytte kampe kontakter du Lizette Frandsen.
Aflysning af træning Servicemedarbejderen, (Arne Frisenberg tlf: 40680394 efter kl. 12) i Rønbækhallen skal altid have besked, dersom der bliver aflyst træningstider.
Afslutninger Der er afsat et beløb på 50 kr pr børnespiller pr. år til sodavand og lignende til henholdsvis julehygge og sæsonafslutning. Du kan arrangere afslutning for dit eget hold eller du kan kontakte trænere og holdledere for andre hold, hvis I gerne vil være flere sammen til afslutningen.
Hjemmeside og GUI avis Hold dig altid løbende orienteret om hvad der sker i klubben på GUI's hjemmeside: www.gui-idraet.dk eller i GUI Bladet.
Holdkort Holdkort til indendørssæsonen udleveres ved dommerbordet før hver kamp. Holdkort til sommerhåndbold udleveres til træneren/holdlederen samtidigt med turneringsplanen. De udfyldte holdkort afleveres ved dommerbordet (vinterhåndbold). De udfyldte holdkort sendes senest 2 dage efter kampens afvikling (sommerhåndbold).
Håndboldsæsonen Indendørs håndboldsæsonen starter i uge 33 og slutter i april Med hensyn til træning i skoleferierne bedes du orientere dig på opslag i Rønbækhallen eller kontakte servicemedarbejderen.
Håndboldudvalget Håndboldudvalget er bindeleddet mellem håndboldafdelingen og hovedbestyrelsen. Håndboldudvalget administrerer afdelingens løbende anliggender og økonomien. Du kan bruge udvalget ved at kontakte den person du i dit konkrete problem finder mest relevant. Udvalgsmedlemmet kan hjælpe dig med at løse problemet, sende dig videre eller selv kontakte et andet medlem, dersom vedkommende vurderer, at sagen hører til under et andet medlem.
GUI’S Håndboldudvalg: Formand: Tina Klitgaard 86910676 Næst formand: Kurt Christensen 86988767 Kasserer: Anker Christensen 86988012 Sekretær: Bente Søe Larsen 86986775 Rekvisitter: Lizette Frandsen 86988810 Tuneringsansvarlig: Lizette Frandsen 86988810 Dommerpåsætter: Anker Christensen 86988012
Kurser Skulle du falde over et kursus, som du gerne vil deltage i, kan du kontakte Tina Klitgaard, der er formand for håndboldudvalget.
Mangler du en dommer Hvis dommeren (mod forventning) ikke møder op til en turneringskamp kontakter du dommerpåsætteren Anker Christensen tlf. 86988012. Hvis du ikke kan få fat på Anker kan du forsøge Erik Andersen tlf. 8698 6721 eller også Buller Jelsgaard tlf. 8691 1571
Problemer med spillere Hvis du af den ene eller anden grund får problemer med en spiller (uanset årsag) kan du kontakte Tina Klitgaard, det er muligt at de kan hjælpe dig med at løse problemet eller de kan bringe sagen op i udvalget eller hovedbestyrelsen alt efter problemets karakter.
Refundering af udgifter Hvis du har afholdt udgifter for klubben, skal du aflevere bilag til den økonomiansvarlige Anker Christensen, som vil give dig det relevante beløb.
Rekvisitter og nøgler Lizette Frandsen fra håndboldudvalget er den ansvarlige for rekvisitterne og for nøgler. Hvis du mangler noget kontakter du Lizette. Det vil være rimeligt, at du som træner medbringer en eller et par bolde til udekampe. Husk at få skrevet GUI på boldene, som du medbringer med vandfast sprittudse. Trænerne modtager nøgler fra Lizette mod kvittering.
Kontingent Alt vedrørende kontingenter kan rettes til Sanne Schøler
Træningskampe Hvis du arrangerer træningskampe i din almindelige træningstid, skal du kontakte servicemedarbejderen i Rønbækhallen (Arne Frisenberg på telefon 4068 0394 efter kl. 12), således at du kan få dommerbordet opsat. Anker Christensen fra håndboldudvalget kan være behjælpelig med at finde en dommer, hvis I ikke selv dømmer træningskampen.
Tøjvask og kørselsordning Det er træneren i samarbejde med holdlederen, der er ansvarlig for at udarbejde en plan over kørsel til udekampe samt en plan for tøjvask efter alle kampe. Det kan anbefales, at spillerne så snart turneringsplanen foreligger modtager en adresse og telefonliste over alle spillere, træner og holdleder. Samtidig med denne liste bør spillerne modtage en oversigt over kørslen til kampene og vaskeplanen. Det kan ligeledes anbefales, at der klart og tydeligt på planen skrives, at dersom nogle forældre er forhindrede i at køre til en kamp, er det de pågældendes eget ansvar at kontakte nogle andre forældre med et bytte for øje. Det er således ikke træneren/holdlederen, der skal foretage de løbende ændringer, ligesom det ikke er trænere/holdlederes opgave at køre til alle kampe, med mindre naturligvis de selv ønsker det. Klubben yder ikke kørselstilskud til forældre.
|